Nødebo Bridgeklub består i dag af 20 faste dedikerede medlemmer. Vi satser meget på det hyggelige samvær, men går også op i spillet! Der spilles i to runder, – og i pausen er der mulighed for en forfriskning i krostuen, – og en snak om løst og fast.
Efterårssæsonen afsluttes i december med middag og juleturnering. Bridgesæsonen sluttes af i april, – igen med middag, turnering og præmier.
Vi vil meget gerne have flere medlemmer, og mener du, at Nødebo Bridgeklub lyder som noget for dig, kan du tage kontakt her via hjemmesiden, – og du er også velkommen til at ringe til vores formand Søren Kuskner på mobilen 3044 0611, for at få flere oplysninger.
Vi har en substitut liste med spillere, der gerne vil hjælpe, når der er medlemmer, der er forhindrede.
For at komme på den liste skal man kunne spille bridge på et rimeligt niveau.